Brinkmanns briks

Jeg synes nærmest aldrig vi taler om bipolar lidelse. Det er som den psykiske lidelse var mere omtalt som maniodepressiv og selv før jeg begyndte at studere psykologi var den en af de diagnoser de fleste kendte til. Jeg har en tese, jeg skal have testet i dag, nemlig at de maniske dele passer godt ind i vores accelerations- og præstationssamfund, så måske opdager vi ikke personer med bipolar lidelse som tidligere.
Vært: Svend Brinkmann
Gæst: Krista Straarup, specialpsykolog i psykiatri og har arbejdet med personer med bipolar lidelse i årtier på Aarhus Universitetshospital ved klinik for bipolar lidelse, tidlig indsats.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor bliver man i et dårligt parforhold alt for længe? Den psykologiske mekanisme, der svarer på det, kaldes kognitiv dissonans. Det er når vores tanker og handlinger ikke passer sammen. Påstanden er, at jo mere man investerer i det, desto sværere bliver det at indrømme man tog fejl.
Den oprindelige forskning på området fulgte en religiøs sekt, der forudsagde dommedag, men da dommedag alligevel ikke kom, skrev forskerne, at medlemmerne af sekten blev endnu mere stålsatte i troen. Problemet er bare, at det ikke passer. Og det har jeg først for nyligt opdaget. Sekten blev faktisk opløst, så forskerne bag det hele vildledte os, og studiet har været bredt anerkendt i årtier og været brugt til at forklare alt muligt, men altså på falsk grundlag. Det vilde er så, at det langt fra er det eneste studie i psykologiens verden, der viser sig at være ukorrekt - eller som det i hvert fald ikke er lykkedes at gentage i senere forskning, altså replicere - og derfor taler man om "replikationskrisen".
I dag lægger vi altså vores tillid til hele den psykologiske videnskab på Briksen.
Vært: Svend Brinkmann
Gæst: Thor Grünbaum, professor og institutleder ved psykologi på Københavns Universitet
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg vil helt sikkert ikke blive kaldt eventyrer af dem, der kender mig godt. Som ung rejste jeg rundt i både Mellemøsten og Mellemamerika uden mange penge på lommen, men da der kom børn ind i familien, stoppede den slags. Måske var det en fejl? Det vil jeg undersøge i dag, hvor vi lægger eventyret på Briksen sammen med Emil Mide Erichsen, der har eventyret i blodet og forsøger at finde det frem selvom familielivet med tre børn sætter nye rammer.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Emil Mide Erichsen, formidler og rejsende.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg har inviteret min kollega Peter Clement Lund ind til en samtale midt i de sidste uger af hans liv. Lægerne har givet ham kort tid tilbage at leve i efter en kræftsygdom kom væltende ind i Peter og hans families liv. Nu taler vi om, hvordan man siger farvel til tre børn, sin livspartner og livet, når man kun er 39 år og skulle have haft så meget mere med.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæst: Peter Clement Lund, post.doc. Aalborg Universitet Institut for Psykologi.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Var du sådan et barn, der kunne reagere voldsomt? Det var Stine Askov, som senere blev pædagog og fik interesse for de uregerlige øjeblikke, hvor det går fuldstændig skævt for barnet. Hun mener, at vi, de voksne og samfundet rundt om børnene, er blevet bange for vildskaben. For vreden. Børnene må ikke gå agurk, de er pisse dårligt opdraget, siges det. Men hver dag kommer nedsmeltningerne for både store og små, derfor zoomer vi ind på, hvordan vi kan være sammen med de agurk-gående?
I dag lægger vi børnenes vildskab på Briksen.
[email protected]
Gæst: Stine Askov forfatter til Stine går agurk
Vært: Svend Brinkmann
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.